Bag om

Fotografen

Historien starter mange år tilbage. Når jeg tænker tilbage på dengang jeg var en lille pige med prinsessedrømme, har mine bamser måtte stå model på et ophængt håndklæde, og drømmen om et sted der udelukkende solgte billeder af smilende folk i smukke rammer, har altid ligget i baghovedet.

Det var dog først meget senere at jeg rent faktisk gav mig i kast med den vidunderlige verden af fotografi. Først i min afsluttende del af min grafiske uddannelse, hvor jeg fik muligheden for at arbejde med børnemodeller, faldt min kærlighed netop på denne niche. Og har ikke rykket sig siden.

Måske er det min egen barnlige tankegang, måske er det eventyret ved et færdigt og magisk billede der tiltrækker mig. Det er med garanti den menneskelige interaktion og alle de glade børn og voksne jeg møder på min vej, der gør det hele værd.

Jeg sætter en dyd i, at ethvert færdigt billede der forlader mine hænder, er perfekt og gør en modtager glad. Derfor tilbyder jeg også print af høj kvalitet, og jeg står selv for produktionen af hvert individuelt motiv. Der er intet som at åbne et smukt indpakket minde, hænge det op på væggen, og fremover smile hver gang man kigger på det.

Jeg glæder mig til at byde dig og din familie velkommen i mit studie, og til at vi sammen skal skabe vidunderlige minder.