Betingelser
Herunder kan du læse handelsbetingelserne, som du accepterer ved bestilling, køb og betaling af fotografiske ydelser hos Christine Holm.
Definitioner:
“Køber” anvendes om den fysiske person, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, og som ved afgivelse af en bestilling til Christine Holm afgiver et tilbud om køb og levering af bestemte varer.
“Christine Holm” anvendes i det følgende både om den fysiske eller juridiske person, som ved ordrebekræftelse accepterer Købers bestilling og sælger de bestilte varer/services.
Produktinformation
På www.chfotodesign.dk oplyses varens væsentligste indhold, for yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der sendes en mail til Christine Holm via christine@chfotodesign.dk
Priser
Alle priserne er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen. Der kan derfor forekomme prisændringer.
Alle angivne priser er inklusive moms medmindre andet er angivet.
Bestilling
Præsentation af varer sammen med en pris på www.chfotodesign.dk er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til at gøre tilbud.
Købers bestilling af varer fra www.chfotodesign.dk udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til www.chfotodesign.dk om at købe varen på de oplyste vilkår.
En bindende aftale mellem køber og Christine Holm er først indgået, når Christine Holm ved en ordrebekræftelse accepterer det af køber afgivne tilbud.
Betaling
Du betaler altid først dine billeder efter modtagelse. Sammen med billederne ligger en faktura, hvorfra det er muligt at betale med bankoverførsel.
Du forpligter dig ved afgivelse af ordre via vores online bestillingssystem, at betale fakturaen senest 8 dage efter faktureringsdatoen. Herefter påløber renter ifølge dansk lovgivning.
Gavekort
Gavekort og vouchers købt eller vundet hos Christine Holm, kan ikke ombyttes til kontanter medmindre kvittering fremvises. Ligeledes kan disse ikke kombineres med andre rabat-koder eller kampagner, medmindre dette er aftalt.
Gavekort og vouchers skal indløses indenfor den angivne dato, og vil ellers forfalde. Christine Holm refunderer ikke udløbne gavekort, ej heller erstattes bortkomne eller beskadigede gavekort og vouchers.
Ved almindelige gavekort, er udløbsdatoen 5 år efter købsdatoen.
Leveringstider
Med mindre andet er angivet for den enkelte vare er forventet leveringstid indenfor 30 dage. Ved fotograferinger aftales levering inden sessionen, og forlyder som udgangspunkt maksimalt 10 dage. TFP fotograferinger kan dog i pressede perioder være udsat for længere leveringstider. Print af fotos samt levering, bør tillægges 2-3 ekstra arbejdsdage.
Reklamation
Christine Holm yder ifølge købeloven 2 års reklamationsret fra fakturadato på fabrikations- og materialefejl (mangler). Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.
Christine Holm kan ikke refundere på baggrund af uenighed omkring stil, beskæring, valg af lys og lign. medmindre dette afviger markant fra de viste eksempler på hjemmesiden. Køber får altid mulighed for at se og godkende billederne digitalt inden disse printes og afsendes.
Fakturaen skal fremvises til Christine Holm i forbindelse med anvendelse af reklamationen.
Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal efter køber har eller burde have opdaget manglen ske til Christine Holm inden rimelig tid. Ellers mister køber sin ret til at påberåbe sig manglen. Dette er som udgangspunkt inden forfaldsdato på faktura.
Du bedes angive og på forlangende vise, hvori manglen består.
Ansvarsfraskrivelse og garanti
Christine Holm er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af at de bestilte varer kommer for sent frem til køber, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes købers handling eller undladelse eller forhold som ligger uden for Christine Holm’s kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende.
Skulle en pakke sendt fra Christine Holm være blevet væk i posten, er denne som udgangspunkt forsikret, og der fremsendes en ny, når dette er afklaret, naturligvis uden ekstra beregning for kunden, men Christine Holm er ikke ansvarlig for eventuelle tab som måtte være køber opstået under ventetiden, i forbindelse med forsinkelsen.
Risikoen for hændelig undergang eller forringelse: Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i køber besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til køber. Alle pakker sendes via. Post Norden, og er forsikret herigennem. Ved afsendelse modtages et track and trace nummer, og skulle pakken mod forventning ikke nå frem, bedes du kontakte os direkte på christine@chfotodesign.dk hurtigst muligt, så dette kan opklares.
Fortrydelsesret
Christine Holm yder fuld fortrydelsesret på ydelser, såfremt at dette sker minimum 24 timer inden selve aftalen. Ved senere aflysning forbeholdes retten til at udsende faktura på det fulde beløb (”Noshow-fee”).
Ved print af billeder, er den afgivne bestilling bindende, da tryk-processen bliver igangsat umiddelbart efter bestillingen er afgivet. Hvis der er betalt for print, men ikke udvalgt billedet, kan dette fortrydes eller ændres indenfor fakturerings-perioden. Dog kan dette udelukkende modregnes i et eventuelt tilbud, således at der stadig betales for fotografens tid.
Der gives ikke fortrydelsesret på tilbudspakker, senere end 24 timer før selve aftalen.
Afbud skal ske senest 24 timer før aftalen, og såfremt der er betalt depositum gives dette kun retur ved afbud minimum 5 dage før.
Forbehold for ændringer
Christine Holm forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.
Rettigheder
Gratis sessioner:
Medmindre andet er udført i kontrakt, har Christine Holm den fulde brugsret. Dette gælder når der er tale om TFP sessioner (gratis sessioner). Fotografens rettigheder forløber over 50 år. Såfremt en model på et senere tidspunkt fortryder og ønsker de fulde rettigheder over billedmateriale, kan dette ske ud fra den anførte pris i kontrakt. Såfremt intet er anført, regnes prisen ud fra det nuværende prisniveau.
Betalte sessioner:
Ved betalte fotoopgaver, overdrages brugsretten til køber, og Christine Holm benytter ikke billederne medmindre andet er aftalt. Bemærk; offentliggøres billederne i en kommerciel sammenhæng, skal fotografens navn anføres uanset prisen på fotograferingen, jf. dansk lovgivning.
Ønsker du at bruge billederne uden at kreditere fotografen, bedes du kontakte so så vi kan lave en særskilt aftale angående dette.
Misbrug
Misbrug af www.chfotodesign.dk vil medføre politianmeldelse.
Sikkerhed og GDPR
Du har altid mulighed for at få at vide, hvilke oplysninger jeg opbevarer om dig. Du skal blot sende en mail til christine@chfotodesign.dk og oplyse dit navn og din adresse. Du vil hurtigst muligt modtage en mail om hvilke informationer vi opbevarer om dig. Ønsker du vi sletter disse oplysninger skal det fremgå tydeligt af din mail.
Alle produktioner gemmes 2 år efter afsluttet dato, som lokal backup. Dvs. billederne gemmes ikke hos tredjepart. Du vil indenfor denne periode have muligheden for at modtage billederne digitalt igen, skulle du miste dem, dette koster 29,- for genaktivering af galleri.
Videregivelse af informationer
Ingen informationer videregives til tredjepart. De data du opgiver, når du handler hos os, betragtes som fortrolige og videregives under ingen omstændigheder. Din email-adresse bruges udelukkende til fremsendelse af billeder, samt faktura. Du accepterer dette ved bookningen af fotograferingen.
Vi bruger et tredjeparts-firma til håndtering af billedfremvisning, ordrehåndtering, samt fakturering. Du kan til enhver tid få oplyst hvilke oplysninger vi opbevarer omkring dig, og få dem slettet, såfremt du ikke har udestående på din kundekonto.
Brug af fotos på hjemmesiden, eller anden kommerciel sammenhæng, vil kun ske ved særskilt accept fra kunden.
Logning og statistik
Log statistik bruges på denne hjemmeside. Et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, hvilken del af websitet de benytter mm. På denne hjemmeside anvendes log statistik alene med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet. Log statistik bruges til at skabe øget brugervenlighed.
Vi gemmer disse informationer i 26 måneder. Dette gøres for at kunne danne et billede af denne hjemmesides besøgs mønster og udvikling over tid.