Farver, farver, farver!

,

Sidste uge var jeg i studiet med Emilie igen, og dagen før med Carina og Shirley. Temaet begge dage (inspireret af hinanden) var FARVER! Massere af farver. 🙂 Opdatering (Den smukke pige ovenfor er Shirley, som var i studiet samme dag) 🙂

Jeg er så heldig at dele studie med et andet kreativt-tænkende individ, hvilket vil sige at for mit vedkommende bliver de nyeste ideer tit serveret på et søvlfad, lige klar til at tilpasse mit eget hovedet, og denne gang blev der leveret intet mindre end, en hel bunke nye farvefiltrer! Hjemmeproducerede naturligvis, hvilket vil sige at vi ikke blot sparede en masse penge, men derimod også har fået et komplet farvespektrum efter vores egne ønsker! Og nu vil jeg som noget nyt – men forhåbentligt tilbagevendende – dele denne lille idé med alle jer foto interesserede.

TIPS & TRICKS
Du kan gøre det samme meget simpelt! En pakke overhead-papir/film som kan tåle varmen fra  fotolamperne, en printer, et billedprogram og tålmodighed (farven skal lige tørre når den kommer ud!) 😉 Vælg dine farver og print, print, PRINT til du ikke gider printe mere.

Du kan med fordel bruge samme idé i mindre omfang hvis du har et lille kompaktkamera med indbygget blitz eller en speedlight som du bruger på dit spejlrefleks. Der skal bare klippe-klistres og tapes en smule, men mulighederne for at lege med farvet lys er pludseligt uendelige. 🙂

Billederne her er lidt af det jeg fik leget mig frem til – Skal lige siges at baggrundende er hvide og sorte uden det farvede lys, så I kan se hvad det kan gøre.

God farve-leg!

//Christine

Færdigheder

Indsendt den

27. juni 2012